En langsom søndag med to søde mænd

tumblr_m8w6e9m1yX1rriw3so1_500

 

Vi havde den måske hyggeligste og mest langsomme søndag nogensinde i går. Vi spiste lækker morgenmad med favoritter (thebirkes og smoothies) og byggede hule i sofaen resten af dagen med puder og tæpper og inkluderede små pauser til at hente mad og snacks i køkkenet. Der var både popcorn og kakao med vamilieis, rugbrødstoast og chili con carne. OPTUR. Fra sofahulen så vi White Collar hele dagen og hele aftenen. Ham Neal Caffery (Matt Bomer) han er sgu ret sød (og pææænn), så jeg var heldigvis godt underholdt og min gingermand passede godt på mig hele dagen, så jeg følte mig både forkælet og elsket. Not bad at all. Serien kan godt anbefales – både pga. pænhedsfaktoren, men også på grund af dynamikken mellem de to hovedkarakterer: han den flotte (og lidt kriminelle) og Peter Burke, som er FBI agent. Plotmæssigt er jeg nok mere til en serie som Suits, men som underholdning er White Collar bestemt ikke tosset. Perfekt her i den søde ventetid faktisk. Og hvem ved, hvornår jeg får tid til at se så mange afsnit i træk igen.

 

I dag er jeg en uge over termin, og jeg tror der går 3 dage mere før der sker noget. Time will tell. I øvrigt har jeg lige spist en bowntybar, der ellers lå i hospitalstasken. Men altså hvem siger også jeg har lyst til bownty til den tid? ;-)

 

 

 

tumblr_inline_ni315pR0b71r5gk18

Projekt lejlighed & den der gingerbaby…

FullSizeRender

 

Så er vi på uge 40 (+3) og gingerbabyen møffer stadig rundt inde i min mave for fuld hammer. Det er nu stadig okay. Indtil videre synes jeg at jeg hygger mig meget godt. Jeg regner lige med at tage weekenden med i ro og mag inden det går løs med det nye og meget omfattende projekt, som en baby jo nok er. Det sidste halve år har vi forberedt os løbende i et meget roligt tempo. Bl.a. har vi forbedret vores 53 m2 ved at rydde op, smide ud og optimere forskellige løsninger, så vi har en mere funktionel lejlighed, som også kan rumme en lille gut eller gutinde, og ikke mindst alt det udstyr de små kræ kommer med. Vi har dog forsøgt at begrænse os ift. diverse indkøb og vi håber (måske naivt) på at kunne holde udstyret på et minimum. Bestemt et forsøg værd. Indtil videre synes jeg øvelsen er gået rigtig fint. Det føles som om vi har fået mere plads på trods af, at vi har integreret nye børnevenlige områder – især i soveværelset, som heldigvis ikke er så småt endda. I virkeligheden har vi nok heller ikke brug for så meget plads, som jeg går og drømmer om, at vi en eller anden dag får.

 

Det vigtigste råd til små lejligheder er egentlig bare at de ikke skal være overfyldt og så er det naturligvis vigtigt at gennemtænke funktionerne: “Hvad er behovet og hvordan dækker vi det nemmest?” Bum. Ikke ligefrem rocket science og så virker det. SMART. Vi har også fået taget os sammen til at fikse alle de småprojekter, som nemt kan tage halve år at tage sig sammen til. I vores tilfælde bestod dette i at få rammet billeder ordentligt ind, som ellers har stået og samlet støv, hængt billederne pænt op, sat en hylde op, som vi havde snakket ville være en god idé i det meste af et år og 1000 andre småting, der overordnet sted har gjort at vores lille lejlighed er blevet et ufatteligt dejligt sted at være, og jeg har taget mig selv i at tænke at jeg måske slet ikke har brug for den der have og det der kæmpe køkken jeg ellers nogle gange leder så ivrigt efter på min iphone, at jeg får helt ondt i øjnene af det.

 

IMG_5742

 

I forbindelse med al den fritid jeg pludselig har fået i forbindelse med barslen, så er der sket det, at jeg er begyndt at sysle lidt med en masse små krea projekter. Det er hyggeligt, og så kan jeg enormt godt lide at producere noget, der kan anvendes. Jeg indrømmer gerne at jeg holder mest af resultatet – processen not as much. På den anden side, så har jeg jo masser af tid, så det er fint at blive holdt lidt i gang. Jeg har udover føromtalte sweater og hue lavet suttesnore – og det endda helt uden at vide om baby gider bruge sut til den tid. Det håber jeg lidt, da jeg synes den i denim er for alt for sej. Ellers må jeg give dem videre til en anden baby. Det går nok også.

Magisk dato & Raider

Nå men så er vi på den anden side af terminssdato, og gingerbabyen har det stadig godt inde i sin lille hule. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg heller ikke havde regnet med andet ift. ETA. Jeg har nu heller ikke så travlt, da jeg heldigvis har det godt stadigvæk. Jeg lovede min jordemor i går at slappe af, spise lækker mad og blive forkælet. I mean – how could I not? ;-)

Jeg hygger mig med de sidste forberedelser, læser bøger, rydder lidt op og så har jeg faktisk strikket en matchende hue til den lille trøje jeg strikkede for et par uger siden. Det kunne godt blive en ting det der med at strikke. Der er noget genialt over at fabrikere et reelt produkt, der kan bruges til noget. Jeg er indtil videre ny fan i hvert fald. Sokker har jeg stadig ikke kastet mig over – det sér altså svært ud.

 

IMG_5686 kopi

 

 

Samme dag som termin er Raider-chokoladen blevet lanceret igen for en kortere periode, og jeg er liiiidt vild med det. Jeg husker tydeligt, at jeg ikke var særlig tilfreds med det nye navn Twix, og jeg boycottede muligvis også baren i et stykke tid derefter. Min favorit nu er Snickers. Hvem ved om det stadig havde været Raider, hvis ikke de havde skiftet navn. Anyway jeg skal klart ud og skaffe mig en Raider bar som i de gode gamle dage!

 

 

 

Færdigstrikket babytrøje (!)

FullSizeRender

 

JUHUUUUUU! Det lykkes mig at færdiggøre en trøje til den lille gingerspire og jeg er pt. STOLT. Det var temmelig belejligt at være i Ebeltoft, mens jeg strikkede størstedelen, så jeg kunne spørge hver eneste gang jeg var i tvivl, havde lavet en fejl eller ikke kunne forstå opskriften. Jeg har nogenlunde fulgt denne opskrift, som jeg fandt på nettet i min søgen efter en opskrift, der var til at gå til, når man som jeg kun har strikket halstørklæder uden de store krummelurer.

Jeg har dog lidt kommentarer til opskriften, da den ikke er skrevet af en nybegynder, så glemmer hun indimellem at skrive det, så mindre strikkekyndige kan forstå det. Det resulterede desværre i flere fejl fra min side, så jeg måtte trevle op og starte forfra et par gange. Not good :-)

 

Her kommer mine kommentarer til opskriften/ hvad jeg gjorde anderledes, og så vil jeg vurdere at alle kan strikke den, hvis de tør springe ud i det. (og måske har en strikkespecialist i nærheden…)

 

Bolen (rundpinden, hvor du starter med selve kroppen til trøjen): Jeg droppede kontrastfarven, da jeg ikke synes det var specielt pænt og hellere ville holde trøjen i 2 farver med dobbelt så brede striber, som i opskriften. Dvs. Jeg strikkede kanten i brun og herefter 9 striber i alt inden jeg lukkede af til ærmer.

 

 

Ærmer: Jeg kæmpede ret meget med de 5 strømpepinde og jeg holdt krampagtigt fast på alle pindene – det var vist ikke et elegant syn. Jeg endte med at starte forfra på det første ærme, fordi det simpelthen ikke blev pænt nok. Jeg skulle lige lære at styre alle de pinde. Det er rigtig vigtigt at stramme godt til mellem hver pind, da der ellers opstår for store mellemrum imellem de fire sider og dermed et ærme, der ikke bliver specielt ensartet. Efterfølgende har jeg hørt, at det kan være nemmere blot at strikke med 3 pinde og en hjælpepind, da der så er færre pinde at holde styr på, men skulle give samme resultat. Der er også en teknik til at slippe for strømpepindene ved at bruge teknikken Magic Loop, hvor der anvendes en rundpind. Det skal jeg prøve næste gang, da det ser noget nemmere ud.

En lille ændring jeg tillod mig var at lave udtagninger på hver side af arbejdet på hver 11. pind i stedet for hver 8. Jeg er nu ikke sikker på at det gør den store forskel. Et andet lille snydetrick er at jeg strikkede vrangpindene ved at vende arbejdet væk fra mig selv og bare strikke ret. Det gik hurtigere og blev samtidig pænt og ensartet.

 

 

Ærmeindtagninger: Jeg anede ikke rigtig hvad “raglanindtagninger” var, så derfor gjorde jeg præcis som i opskriften og det viste sig at være forkert, hvilket jeg opdagede alt alt for sent, så jeg måtte trevle et godt stykke op og starte forfra. Ved raglanindtagninger er det en god idé at sætte en hjælpesnor i lige der hvor trøjen og ærmet mødes, så det er til at se, hvordan det hænger sammen. Det hjalp i hvert fald mig en hel del(!)

 

FullSizeRender

 

På den første pind hvor indtagningen skal foretages er på selve ærmets begyndelse. Her strikkes 1 ret og 2 drejet ret sammen, når du når til 3 masker før ærmet slutter strikker du 2 ret sammen, 1 ret og på den anden side af din hjælpesnor/starten af kroppen strikker du 1 ret og 2 drejet ret. Min mor tegnede denne lille model til mig, så jeg ikke blev forvirret undervejs:

 

IMG_5646

 

Nu kunne jeg godt tænke mig at strikke et par matchende sokker, men det ser alt for kompliceret ud til en på mit niveau, når jeg kigger på opskrifterne rundt omkring. Det ligner næsten kinesisk. Nu må vi om jeg kaster mig ud i det. Ellers må jeg strikke endnu en trøje for at få den helt ind under huden. Tak til min tålmodige mor, som virkelig har været på pletten med hjælp. Og tak til Ebeltoft for afslapning og ro i en hel uge. Dejligt.

 

 

I “sikkerhed” tilbage på Vesterbro & noget om kapsler

Så er jeg tilbage i forholdsvis tryg afstand til Hvidovre Hospital efter en uge hos mine forældre, og Magnus kommer også hjem i aften. YAIKS jeg glæder mig til at se ham igen. En hel uge uden er alligevel længe uden sådan en fin ginger i mit liv. Ebeltoft var ellers ret hyggelig, og jeg fik virkelig koblet af: sludret med min mor, spist en masse god mad, strikket amok på den babysweater der (stay tuned – jeg er der næsten, og skal formentlig nok lige vise resultatet – i hvert fald, hvis det bliver godt), svømmet TO gange, bagt kage og nogle ret gode boller og meget meget mere.

I morgen er der kun en uge til termin. En UGE! Jeg forstår på ingen måde, hvor hurtigt tiden er gået siden jeg tog den test, der med et trylleslag ændrede alting.

 

Herunder ses jeg i miniudgave på mit første røde lyn foran min mormor og morfars hus. Jeg tror, at det der ligger i posen er kapsler, som jeg vist nok samlede på dengang. Hvorfor ved jeg ikke, men jeg har helt sikkert hygget mig med at køre dem rundt på mit lad. Så skørt at vores mini er lige om hjørnet. Gad vide hvad børn samler på nu til dags. Nok ikke kapsler…

 

IMG_2004

Hej fra Ebeltoft!

Desktop58

 

Så har jeg “ebeltoftet” den siden søndag, og jeg hygger mig faktisk ganske godt.

Indtil videre har jeg strikket mig halvvejs gennem en babysweater (som rent faktisk ser ud til at lykkes efter en del support fra min tålmodige mor…), fået en fodbehandling, slappet af, snacket snacks (yndlingsaktivitet) og 1000 andre ting. I øvrigt har dronningen også været her, men hende så jeg nu ikke så meget til – hun ankom lige midt i min morgenkaffe, så den kunne jeg jo ikke sådan forlade. Og ja så er jeg nok heller ikke helt royal nok til at finde dannebrog frem, og og gå ned på havnen og flage. Sorry, men sådan er det.

 

 

I morgen har jeg store planer om en tur i Ebeltoft Svømmehal, som har åbent hele TO timer. Meget flex af dem, så det skal udnyttes. Ja og så skal jeg strikke noget mere på den der mini-sweater og hænge med min søster, som også er kommet til den lille by. Dét glæder jeg mig til. Lige indtil hun forlader mig til fordel for Aarhus Festuge. Hvem der dog forstår det: gravid søster vs. festuge? KLART det første er at  foretrække(!) Hun må lige få sine prioriteter på plads. Hun har dog lovet at køre mig til Hvidovre, hvis jeg går i fødsel OG i øvrigt tage imod baby om nødvendigt. Hun aner ikke, hvad hun går indtil, men jeg elsker det. (og hende…)

37 (+4) og en tur til det jyske

Desktop57

Okay nu har jeg jo taget hul på det, så nu får I sgu lige et skriv frit fra leveren. (det gør I faktisk altid – for sådan er jeg nok bare…) Vi var til jordemor i dag, og det er første gang, hvor jeg gik storgrinende derfra. Hun var eddermame en frisk og sød type. Det ville ikke gøre noget, hvis vi løb ind i hende på fødegangen i hvert fald…

 

So here it goes: Magnus skal på filmoptagelse i Jylland i hele næste uge. Location er kun ca. 20-25 minutter i bil fra mine forældre, så derfor har jeg besluttet at tage på visit hos dem. Der er flere fordele ved det, da jeg slipper for at gå op og ned fra 5. sal, hvilket jeg stadig formår, men jeg skal da ærligt indrømme, at jeg puster en smule, når jeg endelig er oppe i lejligheden. Derudover er jeg sammen med familie, Magnus er forholdsvis tæt på, selvom jeg ikke kommer til at mærke så meget til det, jeg kan låne min mors symaskine til et kreaprojekt, der ligger en fin svømmehal i Ebeltoft jeg kan benytte OG jeg kan slappe af i løbet af dagen, da begge mine forældre stadig arbejder. Nårh ja og så kommer min søster også hjem et par dage. Ergo er det altså ikke heeeelt dumt. Vores jordemor understregede dog, at de på det kraftigste anbefaler, at vi opholder os i nærheden af det hospital vi hører til, så hun rystede lidt på hovedet af vores planer. Magnus spurgte, om der var noget hun decideret kunne fraråde, at jeg foretog mig, hvis jeg skulle undgå at gå i fødsel den næste uges tid. Hendes svar hertil var herligt: “ikke for meget god sex” Vi lovede naturligvis kun at fokusere på dårlig sex, for som hun sagde: “så kunne en orgasme altså virkelig sætte gang i fødslen.” – Og vi foretrækker egentlig, at vente til vi er hjemme i København igen. Hende kunne jeg li’ – fler’ af den slags jordemødre.

 

Billederne overfor viser et bredt udsnit af gingerbaby-forberedelserne her på matriklen. Den høje stol er et “spontan-indkøb”, som vi anskaffede os midt i sommerhusstemningen i en af Tisvildes (overprized) fine forretninger og som vi gav alt for mange penge for ift. hvilken stand den var i. Vi gav den dog en kærlig hånd, så nu kan den lidt igen. Nederste venstre hjørne er kommende pusleplads inkl. en uro jeg har lavet i et kreativt øjeblik. På bordet ses en puslepude, en sengerand og et sæt sengetøj fra CamCam. I midten ses en lille dragt, som jeg købte i går til den rørende pris 5,- i en butik på hjørnet af Saxogade  og Estlandsgade på Vesterbro, der hedder “Hva så”. Det er et frivilligt projekt, og jeg tror bestemt ikke, at det bliver sidste gang, jeg stikker hovedet ind der. Sidste billede er en gård/altan/loft Silvercross barnevogn med rustent stel og en hel masse charme, som vi hentede på Frederiksberg i denne her uge. Hvis sådan en gammel Silvercross-dame ikke var så mega upraktisk at gå rundt med, så ville jeg klart gerne have sådan én som “hovedvogn”, da jeg synes, at de er enormt smukke. Jeg fandt den på reshopper, som klart er en af mine nye afhængigheder. Jeg scroller næsten lige fordelt på instagram/reshopper – så tro mig – det bliver til en del scrolling.

Indrømmet: det er meget underligt pludselig at bruge så meget tid på at sidde og glo på børneting, da det jo egentlig ikke er sååååå interessant i længden. Men den er klart afhængighedsskabende, hvis I spørger mig: der kommer hele tiden nye varer, og man skal være hurtig på tasterne, hvis man vil have fat i de gode sager. Jeg tør af samme grund ikke lave en statistik over, hvor ofte jeg tjekker feeded.

GOD FREDAG FRA MIG!

 

 

 

Genopstandelse & lidt om mande-urin…

Skærmbillede 2015-08-26 kl. 13.52.48

 

Hej. Jeps jeg har ikke skrevet noget herinde siden maj måned. Det er der en helt naturlig grund til. Jeg fik travlt og så skete der en hel masse store ting på en gang, som resulterede i et lille skrivestop. Nu er der næsten styr på alt det, og inden for den næste måneds tid skulle der meget gerne arrivere en lille gingerbaby. Det glæder jeg mig ret meget til, og samtidig er det så stort og forunderligt, at det næsten er svært at forholde sig sådan “rigtigt” til, før det virkelig sker.

 

Jeg kan se på mit sidste indlæg at jeg havde svært ved københavnernes rygeri på cykelstierne, skulle tisse hele tiden og ikke helt kunne overskue supermarkeder. Alt det er stadig en realitet. Jeg ved ikke om det er noget der følger med, når man, som jeg bygger baby, men det kunne meget vel være. Den absolut værste lugt er helt sikkert røg. Og ja mandeurin er virkelig heller ikke godt for min ekstremt sensitive næse. (men ingen af de to er jo nogensinde lækre at dufte til, så det er jo ikke så underligt at jeg reagerer på dem…)

 

Sommeren har været god ved mig og jeg har fanget fregner, været på festivaler og levet sommerhuslivet, så jeg er grundglad og umiddelbart klart til det nye liv, der venter lige om hjørnet. Altså helt klar bliver jeg nok aldrig, men det er jo heller ikke meningen. Jeg har hørt, at jeg godt kan stikke alt planlægning skråt op, når der der er tale om småfolk, så det har jeg tænkt mig at efterleve.

 

 

 

På min shitliste lige nu…

tumblr_m7gjsq0BJm1qfx31xo1_500

 

1. Folk der ryger på cykelstien. Det er M E GA klamt at cykle direkte ind i røg. Føj for pokker. Kan I ikke bare ryge et andet sted, hvor jeg ikke er?

 

2. Tandlæger der snakker, mens jeg har munden fyldt med alverdens ting og sager. Jeg KAN jo virkelig ikke svare….men. jeg. vil. gerne.

 

3. Ovenstående tandlæge for at tage over 3500,- for to huller. YAIKS. Der røg den nye iPhone, som jeg havde tænkt mig at købe. #ornot

 

4. Mig selv for ikke at være gået til tandlægen i tide. Jeg glemte det vist i halvandet år. Hovsa.

 

5. At handle i supermarkeder. Jeg kommer tit til at gå ud før tid, fordi jeg ikke kan holde ud at være der mere. Altså uden overhovedet at være færdig med at handle.

 

6. At stå i kø. Det gider jeg simpelthen bare ikke. Spild af tid sgu.

 

7. Min blære. Jeg skal tisse konstant. Også om natten. #ognejdeterikkeblærebetændelse

 

 

Pink løbesko & et lille surt opstød

color-cute-funny-photography-pink-Favim.com-207730

 

Den anden dag var jeg til løbetime i Senses, hvor jeg jævnligt sætter mine fødder. Det er en virkelig god oase at træne i, og instruktørerne er dygtige, så jeg nyder virkelig at komme lige præcis der.

 

Nu til sagen(!) – jeg havde en lidt hård time, så jeg tog det stille og roligt, og derfor kom jeg til at kigge på de andre deltagendes træningstøj, og så blev jeg en lille smule irriteret. Jeg vil skyde på, at 7 ud af 9 havde pink løbesko eller pink detaljer på tøjet, og det irriterede mig lidt. Bare fordi vi er piger, så skal vores løbesko være PINK? Hvorfor ikke gul, grøn, prikket, sølv, blå eller stribet? Hvorfor bare pink!?

 

Jeg synes det er super kedeligt og uinspirerende, at vi stadig er så håbløst fastlåst i kedelige kønsroller, at det er svært at komme uden om tøsefarven pink, når det gælder løbetøj til kvinder. Da jeg så kom til at kigge ned på mine egne løbesko og så, at der var LILLA detaljer, så blev jeg også helt skuffet over mig selv. Hvorfor fanden har JEG lilla sko? Svaret på det spørgsmål er ganske simpelt. Jeg fik dem nærmest gratis af en veninde, der havde dem i overskud, så der har ikke været de store tanker bag fra min side ift. dem. Det irriterede mig dog alligevel, selvom jeg godt er klar over, at det er skideligegyldigt, hvilken farve der er på løbeskoene, så længe de fungerer. Det er mere princippet i, at jeg kom til at tænke på, hvor ofte jeg er stødt på kombinationen af løbetøj til kvinder, og det “pink/lilla tema” mange mærker kører. And I don’t like it at all. Overrask mig gerne med noget mere spændende  – tak. ;-)

Theme by NUDGE MEDIA DESIGN © 2013 All Rights Reserved.